I kan give et sårbart barn en sommeroplevelse, der er værd at tænke tilbage på
For de fleste børn i Danmark er sommerferien en dejlig pause fra hverdagen. Uger, hvor de sjove oplevelser står i kø: Ferie med familien, en togrejse over til bedsteforældrene, ture ud til vandet.
Men for de mange tusinde børn, der lever i fattigdom, er ferien en lang række af dage, hvor alt er gået i stå. De har ingen oplevelser at se frem til og intet at fortælle om, når ferien er slut.
Derfor uddeler Mødrehjælpen igen i år feriehjælp til børnefamilier med en presset økonomi. Hjælpen er på 400 kr. pr. barn, så familien får råd til at tage en tur ud i sommerlandet – spise en vaffel med to kugler og fange krabber under badebroen.
Samtidig er Mødrehjælpens Feriehjælp en langsigtet indsats, hvor familierne kan få socialfaglig rådgivning og deltage i lokale aktiviteter og fællesskaber efter ferien. Derfor går nogle af midlerne fra feriehjælpen til Mødrehjælpens nationale frivilligindsats og rådgivningstilbud. Og derfor kan jeres hjælp også få stor betydning, når sommeren er slut.
Brug for hjælp?
Har I spørgsmål til jeres indsamling eller Mødrehjælpens Feriehjælp generelt? Så kontakt Corporate Relations Manager Camilla Kørvel på cak@moedrehjaelpen.dk eller 61 96 65 57.
Tak, fordi I støtter Mødrehjælpens Feriehjælp!